FORSIDE           EENFAMILIEHUSE               RENOVERING TILBYGNINGER    INDRETNINGER   KONTORINDRETNINGER   BARER OG CAFEER   SOMMERHUSE  MØBLER  LETTE  BYGNINGER   SKOLER / INST.

FRA FØRSTE OPRINGNING OG VIDERE GENNEM DE FORSKELLIGE FASER TIL HUSET STÅR FÆRDIGT

FASE 1
  • Kunden ringer og aftaler en tid med arkitekten. Arkitekten bliver præsenteret for bygherrens ønsker. Omfang af opgaven præciseres og arkitekten får udleveret matrikelkort og andet tegningsmateriale.
  • Arkitekten undersøger om der er lokalplan for området eller servitutter og finder ud af bebyggelsesprocent, højder, etc.
  • Arkitekten vender tilbage med et skitseprojekt. Skitseprojektet angiver bygningens udseende og funktioner - bygningens hovedidè. Denne proces kan være kort eller langvarig, men står på indtil tingene er faldet på plads.Også økonomien.
  • FASE 2

  • Projektet tegnes således at det kan indsendes for at opnå en byggetilladelse. Alle lovkrav gennemgås, bygningen målfastsættes og materialer og overflader beskrives. Typiske snit med angivelse af konstruktioner udføres.    
  • FASE 3

  • Byggeandragenet bliver behandlet. Arkitekten udarbejder nu et udbudsmateriale. Bygningen bliver gennemtegnet ned til detaljen og omfanget af hver entreprise bliver nøje beskrevet i ord og tegninger. Udbudsmaterialet skal indeholde forhold omkring tidsplaner, kvalitetssikring, forsikringer, betalingsformer, sikkerhedsstillelse,etc.  - alle de forhold som sikrer at bygherren   får det der er aftalt.

  • Arkitekten modtager tilbudene fra entreprenørerne - d.v.s. tømrer, murer, blillenslager, VVS, maler, el, anlægsgartner, nedriver, jord og beton, smed, etc. eller et samlet tilbud fra en hovedentreprenør.

  • Der entreres med de forskellige entreprenører eller een entreprenør og byggeriet kan gå igang.

  • FASE 4

  • Arkitekten kan føre fagtilsyn med byggeriet under opførelsen eller han kan føre hovedtilsynet. Ved fagtilsynet holder han øje med om alle detaljer bliver udført som beskrevet og om tidsplanen holder og han afholder ugentlige byggemøder. Ved  byggemøderne gøres der status og byggemødereferaterne så at sige styrer byggeprocessen.

  • Ved hovedtilsynet styrer han hele byggepladsen.

  • HVORFOR EN ARKITEKT !

    Arkitekten besidder det totale overblik over bygningen i alle sammenhænge og tilfører bygningen det væsentlige - nemlig arkitekturen.

    FORSIDE  EENFAMILIEHUSE   RENOVERING TILBYGNINGER  INDRETNINGER   KONTORINDRETNINGER   BARER OG CAFEER   SOMMERHUSE  MØBLER   LETTE  BYGNINGER   SKOLER / INST.