THUE
ZEUTHEN
arkitekttegnestue
TILBYGNING
En tilbygning til et enfamiliehus orienterer sig mod den gode udsigt og der skabes et spændende interiør med to skrånende loftsflader som bæres af en rubinia søjle.
SOMMERHUSHAVE
Et sommerhus har fået alle udearealer fornyet med omklædning / brus, lounge, spiseafdeling med solsejl, indbygget spa samt nye terrasser med bede - alt sammen udført i teak.
Al dette designet sammen med www.lyngsted-landskab.dk
Her er naboens hus blevet retuscheret væk :
Samme bygherre har fået sin nye tagterrasse indrettet.
TILBYGNING
Tilbygning til et eksisterende sommerhus. De to nuværende ydermure bliver gennemhullet og en ny stue opstår sammen med tilbygningen.
EGET HUS
Endnu et forsøg på at lave et forholdsvis lille hus med alle de ønsker som gør det til en arkitektonisk helhed.
LANDHUS
Der er blevet lavet et "indvendigt hus" med køkken under og karnap på 1.sal, så man kan se ud og ned til det dobbelthøje rum.
SOMMERHUSTILBYGNING
Bygherren vil gerne have en tilbygning med soveværelse, hvor der er lavet et lille forhøjet "orangeri" hvorfra man kan nyde udsigten ud mod havet og samtidig opnå et anderledes rum der hæfter sig til det nye soveværelse. Der er også bryggers, værksted og indbygget carport.
FORØGELSE AF LANDHUS
Bygherren ønsker en udvidelse af deres stråtægte landhus med en ny soveafdeling, skabsgang, badeværelse og thekøkken. Udvidelsen lægger sig op ad det eksisterende naturpool.
Det nuværende hus har også fået en omgang,
Lægehus til en praktiserende læge på en meget smal og hældende grund.
Lægehus til en praktiserende læge på en meget smal og hældende grund.
Indstillet til Ballerup Kommunes Arkitektur
LEJLIGHEDER
En nedlagt forretning skal omdannes til ti lejligheder
AFATEK
Afatek Research Center udvinder de tiloversblevne værdifulde materialer fra kraftvarmeværkernes slagger. Der arbejdes med muligheden for at udskibe restmaterialet på pramme. På denne måde kan man undgå al den tunge trafik gennem København. Slaggerne føres gennem en nedgravet tunnel og frem til prammen, uden at forstyrre de rekreative områder.
REFUGIUM
Et forslag til indretning af gamle driftsbygninger ved et landhus. Stueetage og 1.sal indrettes til et refugium med værelser til overnatning, et dobbelthøjt auditorium / sal samt spiseområde.
ROKLUB
En nuværende roklub ønsker at udvide hallen til de forskellige robåde og forbedre omklæd-ningsfaciliterne og indføre nye aktiviteter såsom motions-bygning, møderum og overnatning.
MØDERUM OG KANTINE OVENPÅ
Der må ikke bygges mere på grunden, men der må gerne bygges i højden. Venter på bygherrens beslutning om at bygge en etage ovenpå den eksisterende kontorfløj.
FGU - skole
Denne nye FGU skole bygger på de pædagogiske principper fra produktionsskolerne og skal sammensmelte de forberedende tilbud til unge, som idag findes på VUC. FGU skolen vil bestå af tre spor -almengrunduddan-nelse, produktionsgrundud-dannelse og erhvervsgrund-uddannelse. Alle spor har praksisnær undervisning i form af værksteder og almindelig undervisning i form af plenum-undervisning og gruppearbejde
Dette er et skitseforslag som forhåbentligt går hen og bliver til en realitet.
CAFÉ
Med en god beliggenhed ud mod et torv er to forretninger slået sammen og facaden ført tilbage til de oprindelige formater.
HØNSEHUS
Jeg blev af min kone sat til at lave et hønsehus til en haveudstilling i Valbyparken - CPH Garden. Haven er tegnet af bla.a. Lyngsted-landskab.dk og de fik sølvmedalje blandt 8 showhaver.
STALD
Så er opførelsen af en hestestald med 3 bokse samt et isoleret saddelrum færdig. Stalden henter sine detaljer fra selve hovedhuset, som er en gammel jagthytte.
Stalden er tegnet sammen med lyngsteds- hestestalde.dk
FORØGET BYHUS
Fra to etager til tre etager med kvist.
Har fået Kommunens arkitekturpris!!!
JAPANSK BAD OG SVØMMESØ
Et Japansk Bad er under udarbejdelse.
Et Japansk Bad starter med en grundig rituel afvaskning, hvor mange sidder ved siden af hinanden på små skamler.
Gæsterne har som regel et lille håndklæde med til brug som vaskeklud.
Herefter stiger man op i et opvarmet bassin hvorfra man i dette tilfælde sidder og kigger ud på naturen.
Man skal langsomt lade sig glide ned i vandet uden at ramme nogen eller sprøjte. Man tager sit håndklæde med og lægger ovenpå hovedet.
I dette bad er der plads til 10 personer.
Der laves en overdækket gang ud til badet. Herfra kan man gå videre langs det Japanske bad ud til en svømmesø, som bliver lagt ud til skoven. Søen er en biologisk renset sø hvor der ikke bruges klor, men hvor biologiske filtre renser vandet.
Der laves tillige en Japansk stenhave foran badet og en stor træterrasse ved nedstigningen til svømmesøen.
En sauna til 10 personer skal "gemmes" ude i skoven.
HESTESTALD MED 3 BOKSE
En hestestald er under udarbej-delse. Her er der arbejdet bevidst med udtrykket, som skal være ud over de sædvanlige kedelige staldbygninger. Bygningen er i hårdttræ og med træspån på taget.
EGET HUS
Forslag blandt mange til hvor-dan ens eget hus kunne se ud og hvilke rum der er nødvendige for et hus under 100 kvadrat-meter, når man kun bliver to personer.
AFATEK
Afatek Research Center udvinder de tiloversblevne værdifulde materialer fra kraftvarmeværkernes slagger. Beliggende på et øde og forblæst sted, var det ønsket at skabe en lille oase med stedkarakter. Store betonbyggeklodser, som også er anvendt omkring deres forskellige slutprodukter, er brugt som store beskyttende elementer.
SE ANDRE PROJEKTER TIL AFATEK HER
NY TILBYGNING TIL TIDLIGERE OPFØRT TILBYGNING.
Der er brug for endnu mere plads til virksomhed som distribuerer alle former for spil og kort.
NEW GUGGENHEIM MUSEUM IN HELSINKI
Har deltaget i en international konkurrence om et nyt museum i Helsinki med 1700 deltagere.
Læs om forslaget her.
PLADSDANNELSE
Beboerforeningen ønsker sammen med Københavns Kommune at lave en pladsdannelse med permeable belægninger og LAR, langs med etageejendommen på Nygårdsvej på Østerbro.
SØNDRE FASANVEJ
En beboerforening ønskede at udskifte deres tag og i den forbindelse udlægge solceller på hele den sydlige tagflade.
RUDS VEDBY FRILUFTSBAD
Friluftsbadet står overfor en bekostelig renovering af renseanlægget. Istedet kan man lave rensning ved hjælp af en skimmersø og et biologisk risleanlæg. Drift og vedligehol-delses udgifter er mindre og sel-ve etableringen billigere. En grøn løsning som svarer til tidens ånd.
BRYGGERGÅRDEN
Sammen med Lyngsted Landskab arbejdes der på at omdanne en overdækket tagterrasse på et Plejecenter
til et " sanserum"
AALBÆK CAMPING
Sammen med Lyngsted Landskab fik tegnestuen lov til at lave de tekniske fundaments- tegninger, mens landsskabsarkitekten kreerede denne smukke svømmesø med " kunstige " klitter omkring. ( en sø som ikke tilsættes klor men renses ved hjælp af biologiske filtre)
Petala saunaen er en arkitekttegnet sauna, som er opstået efter et ønske om at tilbyde en smuk og funktionel sauna som alternativ til de finske serieproducerede og discountmodellerne fra østlandene. Saunaen er udført i Danmark af danske håndværkere.
Udført i gran med paptag. Andre træsorter og designs efter ønske. Ring og hør nærmere.
Petala saunaen er navngivet efter blomstens kronblade (petala på latin), som har inspireret til saunaens form.
Pris inkl. elovn: 64.000,-
Pris inkl. brændeovn: 67.500,-
Prisen er eks. moms, levering og montering
Siden viser ikke alene hvad der er aktuelt,
men også opgaver som viser bredden af tegnestuens virke